Mo Gan Huang Ya Gul Te 2017

165.00 DKK

25 g

Varenummer: 1-202-17-0025. Kategorier: , . Tag: .

Produktbeskrivelse

Mo Gan Huang Ya Gul Te  2016

Mo Gan Huang Ya eller Mo Gan gule knopper, er en vidunderlig te uanset tid på dagen. Denne søde smagsfulde te, har et naturligt lavt indehold af koffein og er perfekt til dem med sarte maver. Det er en te som lindre og kan mærkes helt ind i marvenknoglerne. Denne te har været mange akupunktørers fortrukne te, når det drejer sig om udrensning af særlige organer. Men vigtigst er smagen som er cremet, silkeblød med en lang dvælende eftersmag, der mætter ganen og giver en følelse af velvære og glæde. En egoist te som skal nydes alene når man har tid til sig selv. En rigtig feinschmecker te.

Denne unikke te stammer fra Mo Gan bjerget, i nærheden af byen Hangzhou i Zhejiang-provinsen. Der er kun tre temaster tilbage som ved hvordan man laver denne særlige gule te.

Vores temaster Fru Wang Xiang Zhen, lærte teknikken fra sin mor. Dette håndværk  har gået i arv igennem mange generationer af temestre før hende. Familien plejer kun at lave grøn te, men laver nogle få kilo gul te om året til de kinesiske partiledere, og få særligt udvalgte te entusiaster i Kina. De har helt udsædvanligt gået med til at producere nogle få kilo til Simply Tea. Vi har haft æren af at købe MoGan gul te siden 2010 som de eneste Europærer.

Processen er kompleks, langvarig og meget arbejdstung, derfor er det kun nogle få kilo som bliver produceret hvert år. Kun de bedste topskud anvendes til denne sjældne gule te og høstsæsonen er midt i april, hvor standarden er en knop og et blad. Disse blade får lov til at hvile i op til 3 timer, inden enzymaktivitet standses ved at give den varme. Denne teknik kræver meget høje temperaturer og bliver lavet i hånden. 3 hjælpere svitser teen i et minut sammen med temasteren, på en meget lille wok på 300o C varme. Hver person skal nå at dreje bladene ca. 20 gange indenfor nogle få sekunder, uden at brænde bladene eller sig selv.

Temasteren flytter efterfølgende bladene på en bambusbakke hvor hun forsigtigt ælter de varme blade. Det kræver teknik og stor ekspertise at forme de små smidige blade. Denne proces er med til at give teen en minimal oxidering, som reducerer bitterheden af den færdige te.

Derefter pakker hun teen i et let bomuldsklæde formet som en kugle. Kuglen presses flad og placeres på en bambusbakke over varme koks. Hver halve time bliver stofposen med te pakket ud på et bambus bord, rystet, håndrullet og pakket tilbage i stofklædet og returneret til koksen. Processen gentages hver 30 minut i ca. 10 – 13 timer, indtil teen er færdig. Processen er med til at reducere varmen, da teen ikke må være mere end 50o C i midten. På denne måde får teen en let oxidering og en let fermentering som gør at den er egnet til langtidslagering. Vores erfaring er at Morgan Huang Ya bliver bedre med alderen og de nye gule teer skal have lov til at hvile i et halvt år før den drikkes for at opleve den bedste smag.

Beliggenhed: Huzhou by i Zhejiang provinsen i Kina.
Tebusk: Mo Gan Shan Qun Ti Zhong
Temester: Wang Qiang Zhen
Høstsæson: Primo april 2012
Plukkestandard: 1 knop til en knop og et blad
Brygges: I glas, kop, gaiwan, glas- eller porcelænspotte
Mængde: 
2 gram til 200 ml vand
Vandtemperatur: 80o C

Læs mere om gul te her

 

Yderligere Information

Vægt 25 g

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “Mo Gan Huang Ya Gul Te 2017”