Tie Guan Yin Oolong te

Monkey Picked Tie Guan Yin Oolong 2017

175.00 DKK

Varenummer: 1-401-17-0050. Kategorier: , . Tags: , .

Produktbeskrivelse

Monkey Picked Tie Guan Yin Oolong 2015 Gudindens Barmhjertighed* – Ma Liu Mi

Monkey Picked Tie Guan Yin Oolong (Gudindens barmhjertighed) er en meget populær te på grund af dens lette oxidering og lyse og syrenagtige blomsteraroma.
Navnet Monkey Picked stammer fra myten om at tebønderne i gamle dage brugte aber til at plukke blade fra eftertragtede tetræer, der stod utilgængeligt på stejle bjergskråninger.

Denne populære te er kun let oxideret og ristet for at skabe en let friskhed og blomsteragtig aroma, der giver den en vidunderlig ren og let frugtagtig smag. Blandingen af blade fra lokale Anxi buske, høstet fra højtliggende buske, skaber en sødlig smag som bevirker, at man kan trække på bladene mange gange.

Der findes flere legender om, hvordan teen har fået sit navn Monkey Picked
En fortælling lyder, at den populære te-busk groede på så stejle bjergskråninger, at det var farligt at plukke bladene. De lokale tebønder besluttede sig derfor for at træne aber til at høste bladene. Selv om aber har et pincet greb, var de alligevel ikke dygtige nok til at plukke bladene, og de tog både nye og gamle blade med. Resultatet blev til denne blanding af blade, der skabte en te med en speciel karakter af friskhed og liflig blomsterduft, der kaldes for Monkey Picked. Selv om vi holder meget af de mange kinesiske myter og legender, der omgærder kinesisk te og tekultur, kan vi forsikre, at ingen aber har været involveret i plukningen af disse blade.

En anden mere jordnær legende lyder, at tebønderne, når de kravlede rundt i træerne for at plukke teblade, bandt et reb om maven for ikke at falde ned. Derved kom de til at ligne aber, når de bruger halen til at holde fast eller svinge sig fra gren til gren.

Monkey Picked Oolong har en lidt grovere plukning – 3 blade og et skud – end High Mountain Oolong, og med dens lette oxidering er den en lysere og mildere udgave end de øvrige Anxi Oolong teer. Dens milde bryg egner sig fortrinligt til første gangs tedrikkeren, som er nysgerrig efter at udforske nogle af de skønne nuancer, som Oolong teer besidder – uden at teens smag er alt for langt væk fra, hvad man normalt drikker af te. Monkey Picked Oolong er et godt valg for de, der søger en mild te med en liflig smag og lys aroma.

*Læs legenden om navnet “Gudindens Barmhjertighed” her
Læs mere om Oolong te her

Beliggenhed: Fujian Provinsen, Kina
Høstsæson: maj
Plukkestandard: Et letåbnet blad med tre modne blade.
Brygges: I Glas, kop, gaiwan, glas- eller porcelænskande eller Yixing potte
Mængde: 2 gram pr. 200 ml kop
Vandtemperatur: 95° C
Trækketid: 5 minutter
Udtræk: Mindst 5 gange

Pris per kop hvis teen genanvendes:
3 gange: 1,16 kr.
4 gange: 0,88 kr.

Yderligere Information

Vægt 100 g

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “Monkey Picked Tie Guan Yin Oolong 2017”