Da Fo Long Jing

Big Buddha Dragon Well Da Fo Longjing 2016

149.00 DKK

25 g

Varenummer: 1-321-16-0025. Kategorier: , , . Tag: .

Produktbeskrivelse

Big Buddha Dragon Well Da Fo Longjing 2016

Longjing også kendt som Dragon Well, er uden tvivl den mest berømte af alle kinesiske teer. Under Qing dynastiet var det Kejseren Qian Longs yndlings te og de 18 buske han har ejet eksisterer i dag som turist attraktion. Mao Zedong serverede Longjing til Nixon i 1972. Ligeledes var det den tidligere Præsident Reagans fortrukne te. Longjing har en lang historie og har været kendt i Europa siden 1800 tallet.

Bjergerne omkring West Lake i Hangzhou, som er et af de smukkeste steder i Kina, er hjemsted til Longjing. Området til produktion af Longjing, er meget lille og er opdelt i tre områder. Weng Jia Shan, som giver navnet til Shifeng longjing, er den original longjing kultivar og betragtes som den fineste af alle Longjing teer. Shifeng har en lang historie og er en berømt luksusvare, som sælges til uhørt høje priser. Disse teer er blevet efterspurgt af partitoppen i Kina og bliver ofte givet som gaver til berømte personer. Det giver en vis status at fortælle at man har foræret en te, som har kostet X antal kroner til en kendt personlighed.

Der findes tusindvis af Longjing teer på markedet i dag, men vores bæredygtige Da Fo Longjing stammer fra Xin Chang regionen i det østlige Zhejian, som er et af den kinesiske buddhismes arnesteder og har en mere end 1.000 års produktion af grøn te bag sig. Xin Chang region besidder det perfekte klima og området er viet til økologisk og biodynamisk te produktion af fagligt dygtige te producenter.

Temasteren Wei Qun med sin høje faglighed, har produceret denne exceptionelle Da Fo Longjing te. Teen bliver høstet før Qing Ming inden den 5. april med plukkestandard af en tyk knop og en eller to let åbne blade. De grønne, lidt gullige blade er flade, glatte og jævne. Teens lyse grønne bryg afgiver en langvarig og vidunderlig blød aroma af blomster med en let eftersmag af karamel.

Beliggenhed: Zhejiang provinsen
Tebusk: Jiu Keng
Temaster: Wei Qun
Høstsæson: Udgangen af marts
Plukkestandard: 1 knop til 1 eller 2 blade
Brygges: I glas, kop, glas- eller porcelænskande
Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Vandtemperatur: 80° C
Trækketid: 2-3 minutter
Udtræk: Mindst 4 gange

2. og trejde udtræk anses for at være de bedste

Pris per 200 ml. kop, når teen genanvendes:
3 gange: 4,13 kr.
4 gange: 3,10 kr.

Yderligere Information

Vægt 25 g

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “Big Buddha Dragon Well Da Fo Longjing 2016”