Snow Mountain Green Puerh

Snow Mountain Sheng Puerh Bing – Da Xue Shan 2013

5.00 ud af 5
(1 kundeanmeldelse)

950.00 DKK

357 g

På lager

Varenummer: 1-630-13-0357. Kategorier: , .

Produktbeskrivelse

Snow Mountain – Da Xue Shan Sheng Puerh Bing 2013

Denne Puerh kage kommer fra Yongde området i Da Xue Shans National park i Yunnan, som blev beskyttet område i 1986. Det ligger for foden af Himalaya bjergene med det højeste punkt ca. 3500 meters højde. Te herfra dyrkes i mellem 1900 og 2600 meters højde. Der bor 7 forskellige etniske minoriteter i området.

Alle teer, der kommer fra Yongde, stammer fra 300 til 400 år gamle træer, der er så store, at de har en omkreds på 40 cm. Det er træer som først for nyligt er blevet (gen)opdaget. Det skete tilfældigt ved at en bambusskov i området pludselig blomstrede og kort efter døde. Det afslørede, at der mellem bambustammerne voksede disse århundredgamle tetræer.

Bladene plukkes langt inde i skoven og transporteres over lange afstande på muldyr – en tur der kan tage op til en uge. Maocha* fremstilles på primitiv vis i skoven, hvor bladene først får lov til at visne til de bliver bløde, derpå fixeres og tilsidst tørres i solen.

På grund af den værste tørkeperiode i 100 år i 2011 var tetræerne udsat for stress. Det resulterede i, at en masse teblade blev gule og tynde. I den fine kvalitet, brugt til denne Snow Mountain kage, er gule og svage blade sorteret fra. Da bladene er plukket før Qing Ming (dvs. før 4. april) og stammer fra gamle tetræer, opnås et slutresultatet af meget høj kvalitet, der er meget sjælden. Snow Mountain er rig på aminosyrer, dvs. at den indeholder masser af antioxidanter.

Teen har en rig og kompleks aroma, fordi den gror mellem søde blomstrende azaleatræer og andre blomstrende træer i skoven.

Teens farve er klar og gylden. Smagen er robust og kompleks og rig på undertoner af vilde blomster og en snert af syrlig frugt i smagen, der hurtigt toner over i en sød eftersmag.. Der kan laves mange udtræk på disse kraftige bladknopper, som for hver gang ændrer smag og giver en ny spændende smagsoplevelse.

Snow Mountain Puerh Cake er en te, der egner sig rigtig godt som samlerobjekt, hvis man har tålmodighed til at vente – ellers smager den fremragende som den er.

*Maocha er betegnelsen for den te, der har gennemgået de indledende processer: plukning, visning, ’firing’ (dvs. let brændning i en wok for at standse enzymerne), håndrulning og endelig tørring. Når den proces er gennemført, bruges Mao Cha til at fremstille diverse puerh tekager med.

Begrænset parti.

Beliggenhed: Lin Cang te-området, Yong De Amt i den sydlige del af Yunnan-provinsen
Tebusk: Lokal tebusk i Yunnan
Høstsæson: Før 4. April
Plukkestandard: 1 knop til 1 knop til 2-3 blade
Brygges: I glas, kop, gaiwan, glas- eller porcelæns kande /Yixing kande
Mængde: 2 g pr. 200 ml
Vandtemperatur: 98 grader C
Trækketid: 1-5 minutter
Udtræk: mindst 7 gange
Bør opbevares i et mørkt og i en godt ventileret lokale
Opbevares i papir eller stof, men ikke i plastik. Bør holdes adskilte fra andre lugte og dufte.

Prisen per kop, når bladene genanvendes
3 gange: 1,58 kr.
4 gange: 1,19 kr.

Yderligere Information

Vægt 357 g

1 anmeldelse for Snow Mountain Sheng Puerh Bing – Da Xue Shan 2013

  1. Tobias B. L.
    5 ud af 5

    (verificeret ejer):

    min ynglings te.
    jeg sider altid og smager lidt længere på denne te.
    🙂

Tilføj en anmeldelse