Premium Rou Gui Oolong 2015

165.00 DKK

50 g

Varenummer: 1-426-15-0050. Kategorier: , .

Produktbeskrivelse

Premium Rou Gui

Denne teer en Zheng Yan te, hvilket betyder at den gror centralt i den del af Wu Yi bjergene, der er kendt for at have en meget mineralholdig jord.

Rou Gui har fået navn efter en kinesisk urt, der på engelsk hedder Cassia. Cassia er en art kinesisk kaneltræ. Duften af Rou Gui te minder stærkt om cassia med dens duft af kanel, der sammen med en orkide- og honningduft lifligt stiger op fra den bryggede te. Når tebladene er plukket i det tidlige forår, får man desuden en let smøragtig aroma. Smagen af Rou Gui kan holde sig over mange udtræk, hvilket er et af beviserne på teens høje kvalitet.

Planten blev meget berømt under Qing dynastiet (1644-1912), og nu om dage er det den mest udbredte tebusk i Zheng Yan Cha-området i Wu Yi bjergene.

Teens bryggede farve er en meget klar og næsten ravagtig. Som med andre berømte Oolong teer, bemærker man dens mineralholdlige smag, der aldrig bliver bitter, og som efterlader en behagelig sødmefuld eftersmag.

Mellemristningen af Rou Gui oolong, der er baseret på traditionelle håndværksmæssige teknikker, giver Oolong teens den stærke og fyldige smag.

Denne Imperial Rou Gui Rock Oolong er en af Simply Tea’s egne importerede teer. Gennem vores årlige besøg, har vi opbygget personlige relationer til ejerne af tehaven og temasteren. Og fra disse besøg ved vi, at der hverken anvendes kunstgødning eller væksthormoner i tehaverne.

Tebladene er håndplukkede og håndbearbejdede efter århundredgamle traditioner. Rou Guis fyldige smag og mange udtræk gør den meget velegnet som elegant dagligdags Wu Yi Rock Oolong te.

Læs evt. mere om Oolong under tefakta

Beliggenhed: Fujian-provinsen i Kina
Tebusk: Rou Gui
Temester: Liu Guo Ying
Høstsæson: Maj
Plukkestandard: Zhong kai mian (3 let udfoldede blade)
Brygges: I glas, kop, gaiwan, glas-, porcelæns- eller Yixingkande
Mængde: 2 gram pr. 200 ml
Vandtemperatur: 98o C
Trækketid: 1-2 minutter
Udtræk: mindst 6 gange

Prisen per kop, hvis bladene genanvendes 
3 gange: 2,20 kr.
4 gange: 1,65 kr.

Yderligere Information

Vægt 50 g

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “Premium Rou Gui Oolong 2015”