Tebreve, hvad er alternativet?

Tebreve er et kontroversielt emne for mig, og jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man foretrækker maskinproduceret støv pakket ind i kemisk fremstillede poser og tror, at man oplever te. Hvis det er, hvad de fleste kan byde på, så hører jeg til gruppen af kaffedrikkere. Hellere en dårlig kop kaffe end en cocktail af kemisk pose og støv af te.

De færreste vil mene at det er i orden at brygge te i nylonstrømper, men supermarkeder og flere tehandler bugner af te pakket i såkaldte silke- eller pyramidebreve. De ser eksklusive ud, og vi kan glimte den farverige potpourri af te og urter, som udgør indholdet, igennem posen. Men hvor meget luksus er der i disse poser, som vi gerne betaler op til 7 kr. pr. pose for?

Tebreve er ikke et bæredygtigt valg. De fleste er ikke er nedbrydelige, og ingen af de tebreve, jeg har fundet på det danske marked, kan nedbrydes i naturen. Størstedelen af silke- eller pyramideposer er fremstillet af Polyethylenterephthalat (PET), som er en fødevaregodkendt nylon brugt til almindelig emballering af fødevare. Denne form for plastik har et højt smeltepunkt, så faren for at indtage plastik er meget lav. Men når vi brygger te i plastikposer, hælder vi varmt vand på posen, og så sker det noget andet. Posen vil ikke smelte, men phthalater i plasten vil frigøres allerede ved 46 ^oC, og de fleste teer kræver temperaturer mellem 80-100 ^oC. Jo flere gange du brygger på det samme tebrev, jo flere phthalater optager du i din kop te. Vi ved ikke, hvor farlige disse stoffer er, da der endnu ikke er foretaget undersøgelser, der kan påvise, at disse tebreve hverken er skadelige eller er helt uskadelige. Men vi ved at phthalater kan ændre kroppens endokrine system. Et af formålene med det endokrine system er at tilpasse organismens behov for vækst og reproduktion. Spørgsmålet er, kan phthalater indtaget dagligt være hormonforstyrrende?^[1]

Men hvad er alternativet – papirsbreve. Dem kan jeg jo selv fylder op med te?  Nej, egentlig ikke. For at papir ikke opløses under tebrygning, er de fleste tebreve, både de afblegede og de ikke-afblegede, behandlet med epichlorodydin, et komponent brugt i fremstillingen af epoxy og er kendt for at være kræftfremkaldende.^[2] Det værste er, at når det kommer i kontakt med vand, nedbrydes disse stoffer og kommer i din te.

Men findes der bionedbrydelige tebreve? Der findes tebreve fremstillet af stivelse fra afgrøder, som majs eller sukkerroer. De hedder PLA, for PolyLactic Acid.^[3] Lactide acid er også kendt som mælkesyre, og kaldes også for bioplast. Tebrevene nedbrydes, når de er udsat for varme, dvs. i din tekop. Mange tedrikkere vil imidlertid nok blive forarget over at lære, at sådanne tebreve stammer fra GMO PLA!

Vælger du tebreve, er det svært at vælge noget godt, hvad enten det er nylon, gennemsigtige “silkeposer”, GMO-baseret majsstivelse eller papirsposer med epichlorodydin.

Der er utallige måder at brygge te på uden at anvende teposer, men den nemmeste er som følgende: Tag godt tre fingerspidse fulde af teblade direkte ned i et krus og tilføj vand. Så nemt kan det gøres.

Kan noget gå galt? Hvad er det værste, der kan ske?

Blade i munden? Så spis dem, det er jo sundt. Vælger du hele blade fremfor hakkede blade, falder de hurtig til bunds i din kop. Men så vil teen blive alt for stærk! Så fortynd den med mere vand. Men hvis det trækker for længe, bliver teen bitter! Så køb en lille, rustfri si, der passer til din tekop. Eller brug lidt flere penge og køb en god kvalitetste. Så bliver det alt for dyrt! Ikke hvis du brygger te på bladene flere gange i løbet af dagen. Gode teblade kan ofte bruges mange gange, inden de mister deres smag. Prøv dig frem.

Jeg vil til hver en tid anbefale at købe din te som løse blade og brygge dem direkte i en kop eller tekande. Brug så en rustfri si. Det er nemt at anskaffe sig små, dybe sier, som netop er beregnet til formålet, og som holder livet igennem. Det er bedre for os, og det skåner miljøet.

 

 

^[1] https://da.wikipedia.org/wiki/Endokrine_system

^[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Epichlorohydrin

^[3] http://greencreative.dk/pages/hvad-er-pla