Økologisk eller ikke økologisk te?

Hvis jeres teer er økologiske, hvorfor har de så ikke noget ØKO-mærke på, er et spørgsmål vi ofte bliver stillet i Simply Tea.

Af formelle grunde, som vi vil forsøge at forklare nedenfor, kan der ikke sættes ØKO-mærke på vores teer. Blandt andet fordi der ikke findes et certificeringssystem og en kvalitetsgaranti, der gælder for hele verden.

Fødevarestyrelsen herhjemme kontrollerer vores teer, når de kommer til landet. For hver tesending, vi får hjem, bliver der udtrukket 20 procent, som bliver analyseret for omkring 29 forskellige pesticider. Som ventet er alle vores teer gået glat igennem kontrollen uden at der fundet pesticidrester i dem.

Temaster Liu fra Yunnan, Kina

Temaster Liu har fornyligt overladt ansvaret for produktionen af tekager til sin søn og hans kone.
Men Liu kan alligevel ikke give slip på at gå ud blandt tetræerne, hvor han har været dagligt i en menneskealder.
Vi glæder os over at Lius søn vil føre det specialiserede håndværk videre.

IMO
Selv om vi ikke har det røde ØKO-mærke, er alle vores teer bæredygtigt dyrket. Der er ikke tilsat sprøjtegifte, væksthormoner eller lignende. Vi har certifikater på at de er godkendt af de amerikanske fødevaremyndigheder USDA, som hører til de skrappeste i verden. Og af de kinesiske fødevaremyndigheder, der ligeledes er meget strikse. Men fordi de ikke er godkendt af IMO, som Danmark og mange EU-lande har indgået samarbejde med, kan vi ikke sætte det røde Ø-mærke (eller andre EU øko-mærkater) på for den sags skyld. Der skal IMO certifikater til.

Institut for Markedsøkologi (Institut für Marktökologie) IMO er ifølge egne ord: …”en international organisation med stor erfaring i at inspicere, certificere og kvalitetskontrollere organiske eller øko-venlige og socialt ansvarligt dyrkede produkter. IMO er din globale partner til at sikre høj bæredygtighed og etisk ansvarlighed”. IMO godtager altså ikke certifikater som de amerikanske, da IMO baserer sig på deres egne analyser og kontrolsystemer.

Forårshøsten revet væk på et splitsekund
Nogle få af vores tehaver har ikke certifikater, selv om de er bæredygtigt dyrket. I Kina har certifikater ikke samme store betydning som i Vesten. Disse højkvalitetsteer er så sjældne, at de kun høstes seks uger om året, og den årlige produktion af disse teer ligger på et sted mellem 300 og 500 kilo pr. have. Det koster i kinesisk sammenhæng uhyrlige summer at blive IMO certificeret, og for en lille familiedrevet tehave, kan den årlige fortjeneste blive ædt op på at få et stempel, der ingen betydning har.

For certifikater eller ej: Disse teer bliver revet væk hvert forår, så snart det sidste blad er plukket og den sidste pose forseglet. Tegrossister camperer i baghaven, mens de venter med stakke af cool cash på at kunne tage derfra med den årlige høst i bagagen. De sjældne teer Simply Tea importerer, kommer med andre ord aldrig ud på det kommercielle marked, da de bliver opkøbt på stedet. Derfor er det så vigtigt at være til stede, når høsten er i hus.

Men de store kendte og kommercielle tefirmaer, er omvendt slet ikke interesserede i disse teer, da de kun kan købe meget små partier fra små spredte haver langt fra by og industri på vanskeligt tilgængelige steder højt oppe i bjergene.

Seven Cups
Endvidere har Simply Tea igennem snart 8 år haft et tæt og godt samarbejde med firmaet Seven Cups. Seven Cups er vores garant for, at teerne er bæredygtigt dyrket. Austin og Zhuping Hodge, grundlæggerne af firmaet, har viet deres liv til te og til at fastholde den høje standard i import af sjældne og bæredygtige teer fra haver, de selv udvælger hvert år. Kun det bedste af det bedste får lov til at gå gennem deres kritiske nåleøje.

Endvidere er der et andet vigtigt aspekt: Adgang til disse haver er ikke noget man bare får. Mange af dem er tidligere hyldest-tehaver*(hyldest te til kejseren med den bedste te, der kunne frembringes), hvor der forud for køb af te er drukket mange kopper for at opnå ’godkendelsesstemplet’: temesterens tillid til, at man forstår og respekterer den specialisering, der ligger i at frembringe disse sjældne teer.

Besøger tehaverne hvert år
Det er blandt andet derfor vi sammen med Seven Cups tager til Kina hvert år og besøger tehaverne og plejer de gode forbindelser. Her får vi også ved selvsyn at se, at de ikke er sprøjtede. Hvordan kan man det? Til det formål er bregnen en uforlignelig sladrehank. Vokser der bregner mellem teplanterne, er der ikke tilført noget ud over naturlig gødning. Bregner er ekstremt følsomme over for giftstoffer, og de dør eller forsvinder helt, hvis der findes gift i deres nærhed.

Temaster Chen

Mad og drikke – ikke mindst te – er med til at afgøre hvad vi bliver og til at holde sygdom og skavanker på afstand, ifølge kineserne.

Man er hvad man spiser og drikker
I modsætning til, hvad mange herhjemme tror, har vi erfaret gennem mange års rejser, at kineserne er overmåde optaget af, hvad de spiser og drikker. Faktisk er de mere end noget andet folk i verden, inklusiv os danskere, overbeviste om, at man er, hvad man spiser og drikker.

Vores passion i Simply Tea er at importere rene teer og give de europæiske forbrugere adgang til unikke og vidunderlige smagsoplevelser, som man får med disse sjældne teer. Ingen er mere opsat end vi på at kunne sætte stempler på teerne og herigennem bevise, at de ligger i topklasse blandt de bedste i verden. Men det koster som sagt tebønderne enorme pengesummer, og folk i Kina står i kø for at købe dem, IMO-certifikater eller ej.

Tebonden ønsker blot at få lov til at levere den ædle høst og videreføre de stolte håndværksmæssige traditioner nedarvet gennem århundreder. Og heri støtter vi dem, alt hvad vi kan.

Læs mere om high end teas – højkvalitets te her

* Hyldest tehave: Den første hyldest-have nogensinde anlagt i Kina kom til på initiativ af Lu Yu, som også er manden bag verdens første tebog. Han anlagde haven med Purple Bamboo grøn te som hyldest-have til kejseren, idet han var overbevist om, at det var verdens bedste te. I dag eksisterer de tidligere hyldest-haver fortsat, og te herfra er forbeholdt regeringen, partitoppen og udenlandske statsledere. Særligt udvalgte heriblandt Seven Cups og Simply Tea har adgang til at købe te herfra.

Se vores 2016 gourmet te sortiment her
Læs mere om te under Tefakta