Ba Xian Eight Immortals
Lagret Rock Oolong
Ba Xian Eight Immortals er navnet på tebladets kultivar og betyder otte udødelige. Det er en rock Oolong te som dyrkes i Wuyi bjergene i Fujian provinsen i Kina. Oolong te stammer oprindeligt fra Wuyi Bjerg og Rock Oolong teer er eftertragtede, mere end nogen sinde, af te-entusiaster verden over.
Smagsnoter
Den mineralske jord i Wuyi bjergområdet giver en delikat og fyldig sødme, der kryber under den naturligt intense aroma, som Eight Immortals har. Ba Xian Eight Immortals har en stærk og sød blomsteraroma, der fylder rummet så snart bladene overhældes med vandet. Den har en koncentreret duft og en smag, der er dyb uden skarphed med noter af citrusskal og honning og et underliggende hint af mynte, der føles kølende i munden. Perfekt til te-drikkere på udkig efter en kraftig smag og fyldig aroma.
Bearbejdning
Teen er høstet i en højde på ca. 800 meter. Ba Xian Eight Immortals Oolong er håndlavet og kun i en meget lille mængde. Ved hjælp af runde bambusmåtter nedbrydes bladkantenes cellestruktur. Da bladene oxideres fyldes luften med en rig aroma af “Mao Cha”. Bladene oxideres i ca. 12 timer, så aromaerne udvikles og giver tegn til den næste del af processen, som er ristning, rulning og ristning på trækul.
Historie
I 1980’erne forsøgte nogle te-producenter at plante og dyrke busken De Otte Udødelige (Eight Immortals) fra Zhao An byen i Fujian-provinsen ved foden af Wu Yi Bjergene. Dermed fik de skabt denne vidunderlige Rock Oolong.
Når man drikker denne te, er det som ”at flyve i himlens haver”. Navnet refererer til en berømt kinesiske myte om De otte udødelige.
De otte udødelige
De otte udødelige, Ba Xian, er en gruppe legendariske helgener fra kinesisk mytologi. Hver udødelig har magten til at transformere sig til et magtfuldt redskab, der kan skabe liv eller død. Man mener, de er opstået under Tang dynastiet (618-907) eller Song dynastiet (960-1279). De Otte Udødelige æres af taoister og er populære i kinesisk folkelig kultur. Ifølge legenden bor de på en øgruppe bestående af 5 øer i Bo Hai havet.
Temester: Liu De Xi
Sæson: april-maj
Kultivar: Qian Li Xiang
Origin: Mt. Wuyi, Fujian-provinsen, Kina
Plukkestandard: zhong kai mian – 3 let åbnede blade
Elevation: 800 meter
Brygningsmetoder
Europæiske metode
Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 98o C
Trækketid: 1-5 minutter
Udtræk: 5 gange
Gong Fu metode
Brygges: i gaiwan, glas, ler eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 98o C
5 gram til 200 ml. Vand
Trækketid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende udtræk.
Udtræk 7 gange
Prisen per 200 ml. kop, når bladene genanvendes
3 gange: 3,06 kr.
4 gange: 2,30 kr.
7. gange:1,31 kr.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.