Te typer
Alle teer stammer fra planten Camellia sinensis. Dens friske blade er rige i polyfenoler, catechiner og flavonoider, i Danmark bedre kendt som antioxidanter.
Bladene indeholder også enzymer, som reagerer med ilten under bearbejdning og er med til at ændre teens kemiske sammensætning og farve. Når bladene bliver stødt, rullet eller bare får lov til at hvile, udvikles catechinerne til theaflaviner og thearubiginer.
I teindustrien er denne iltningsproces fejlagtig kendt som fermentering. Det er mere korrekt at sige, at der sker en oxideringsproces. Oxidering sker, når bladene bliver udsat for ilten, og fermentering sker, når ilten fjernes fra bladene. Fermentering sker først når sukkeret i tebladene reagerer med bakterier, gær eller andre naturlig micro-organismer og nedbrydes. Det sker ofte at te som puerh er fermenteret, men godt kan været udsat for oxidering forinden. Teer som hvid, grøn, oolong og sort er oxideret, og te som gul og puerh har været udsat for en kortere eller længere fermentering.
Selvom der er tusindvis af tevarianter, er de seks kategorier opdelt ud fra hvornår iltningsprocessen er standset. Disse bearbejdningsprocesser har givet navn til seks forskellige kategorier: hvid, gul, grøn, oolong, sort og Puerh.