Special te V kommerciel te

Special te V kommerciel te

For mere end ti år siden, da jeg startede min rejse ud i teens verden, havde jeg aldrig forudset, hvordan denne lille tebusk ville ændre mit liv, og verden omkring mig, for evigt.

Jeg vidste intet om teindustrien, men lærte hurtigt, at der fandtes to verdener for te: en verden for ”speciel te” og en verden for ”kommerciel te”. Det er netop disse to verdener som er både misforstået af tehandlere og forbrugere, men der er stor forskel mellem dem.

Specielle teer tager os tilbage til naturen, til små tehaver og temestre, der dyrker og kultiverer bæredygtig te. Te, som oftest er håndplukket og håndbearbejdet til at producere sofistikeret aromaer og smagsnuancer, uden at forårsage skader på bladet. Disse tebønder stammer ofte fra minoritetsgrupper, som har arvet deres viden og håndværk fra deres forældre og forfædre før dem. Disse teer kan ikke slukke alle tørstige temunde i verden, men for os smagsnørder, der støtter bæredygtig kvalitet, er de væsentlige.

Kommercielle teer er dyrket og produceret under industrielle forhold for at give maximal udbytte, ofte høstet maskinelt, pakket for nemheds skyld som enkelte portioner i trendy “silkeposer” og pakket i flotte æsker, klar til tehuse, webshops og supermarkeder.

Kæmpe plantager sælger til monopoler, der konstant presser plantageejerne til at producere mere omkostningseffektivt. Dette udpiner jorden, som tømmes for vitale mineraler og næringsstoffer, samt tvinger producenterne til at anvende ikke-bæredygtige landbrugsmetoder. Ved hjælp af kunstgødning, pesticider og herbicider kan udbyttet øges, men det genererer negative langsigtede konsekvenser for miljøet. Vi ser nu, at silkeindustrien rammes hårdt, fordi silkeorme, der lever i teproducerende regioner, lider drastisk under brugen af pesticider i teproduktionen.

Teindustrien, som producere vores foretrukne temærker, oplever konstante stigninger i omkostninger. De må til stadighed udvikle nye teposer, nyt flot emballage og finde nye markedsføringskanaler. Kvaliteten af vores tebreve i dag har meget lidt smags- og næringsværdi. Desuden er den normalt blandet, så vi ikke længere kender oprindelseslandet. Den manglende gennemsigtighed gør det umuligt at afgøre, hvilket land, region eller teplantage, teen stammer fra.

Teblanding er altid blevet betragtet som en kunstform i Europa, men i løbet af det seneste årti, er mange kendte temærker begyndt at smage ens, og de er vanskelige at skelne fra hinanden. Det er efterhånden normal praksis at tilføje aromaer og farvestoffer.

Te blandet med urter, krydderier, æteriske olier og blomster er ikke et nyt fænomen, men nu ser vi sukker, kemisk inducerede farvestoffer, frugt og kunstige smagsstoffer bliver tilføjet te ligesom til andre drikkevare.

Sidstnævnte har givet anledning til en bølge af tehuse og webshops, der sælger teblade blandet med enhver smag eller eksotisk frugt. Fordi der tilsættes tørret papaya og hvidtjørn til din te kan det ikke klassificeres som “speciel te”, og det er her, problemet ligger.

Hvad skal man være opmærksom på når man køber te?

Faktisk det samme, som hvis man skulle købe en god flaske vin.

Søg eller spørg til teens oprindelsesland. En te produceret i Kina smager forskellige fra en te produceret i Japan eller Sri Lanka.

Det skyldes, at forskellige lande har forskellige terroir, altså jordbundsforhold, og forskellige bearbejdningsteknikker, som betyder rigtig meget for smagen.

Søg eller spørg til hvornår teen er høstet – årgang og sæson. Ord som First Flush, Ming eller Yu i betegnelsen er forbeholdt te høstet om forår. Disse teer burde være søde og delikate i smagen. Blade er ofte nålelignende topskud eller små, rullede blade med babyhår. Jo senere på sæsonen at teen bliver høstet, jo flere bitterstoffer (Flavonoider) vil der være – ligesom i danske ærter.

Kan ekspedienten, webshoppen eller emballagen ikke svare på disse spørgsmål, betragtes leverandøren som useriøs og man kan med fordel vælge et andet mærke eller en anden teforretning.

Lad dig heller ikke friste af fancy dåser eller te tilsat aroma. Det er desuden svært at vurdere kvalitet eller smag ved at dufte til teen, medmindre man er trænet tesomalier.

De fleste tedrikkere er ikke teeksperter, derfor kan det være vanskeligt at vurdere kvalitet ved at se på bladene, da der findes utallige stilarter og bearbejdningsprocesser. Men, vær opmærksom på trist og grålige blade, som kan være et tegn på gammel te, eller knuste og støvlignende blade, som ofte er af en ringere kvalitet.

En god tommelfingerregel er, at prisen vil ofte afspejle kvalitet. Køb små mængder af gangen og betal den pris DU har råd til at give og forhold dig kritisk til smagen. 25 g af en god kvalitet kan give mellem 24 og 60 kopper.

Lad dine smagsløg være afgørende for dit fremtidige valg af te. Tør vov dig ud i teer som oolong og puerh. Du vil træne din kritiske smag ved at prøve forskellige teer.

Den kommercielle teindustri er kæmpestor med flere hundrede år bag sig og med rødder, som stammer tilbage til det britiske imperium og East India Company, så det kommer nok ikke til at ændre sig natten over. Men vi burde overveje, hvad det er, vi drikker.

Valget et dit, ønsker du at støtte de internationale monopoler, eller ønsker du at støtte de lokale, traditionsrige tebønder? Jeg ved, hvem jeg ville vælge.