Hvid te
De færreste kender til det udvalget af hvid te, og at hvid te har en begrænset høstsæson. Hvid te produceres hovedsageligt i Fuding og Zhenghe området i den nordlige Fujian provins i Kina, men også i Yunnan i den sydlige del af Kina, Nepal, Darjeeling i Indien og Sri Lanka findes der i dag produktion af hvid te.
Påstanden om at hvid te er meget sjælden, er ikke korrekt. Hvid te referer til en bearbejdningsproces, og i teorien kan man lave hvid te fra alle slags teblade. Faktum er, at der anvendes særligt udviklede kultivarer som ”Dai Bai” busken i fremstillingen af hvid te.
Dai Bai kultivaren danner store knopper med mange trichomes (beskyttende hår) på de unge topskud. Det er disse hår, som giver den hvide te sin velkendte sølvfarve og krydrede smag.
Hvid te er det tætteste, du kan komme på de naturligt ubehandlede blade. Hvid te har en begrænset høstsæson, da bladene kun kan plukkes i det tidlige forår, inden knopperne brister og bladene springer ud. Det gør teen mere omkostningsfuld end f.eks. sort te.
Processen er meget enkel, teknopperne og nye delikate blade plukkes nænsomt i hånden og hviler på bakker i flere dage, indtil de er tørre. Det kaldes for withering og er det vigtigste skridt i al teproduktion. Det kan foregå udendørs eller indendørs. Indendørs er ofte fortrukket, så luftfugtigheden kan måles og kontrolleres og teen ikke udsættes for regn.
Under den lange tørringsproces udsættes bladene for en let oxidering, ca. 5-10%, som udvikler teens blomsteraroma og gør, at det naturlige fugtindhold i teen fordamper. Smagen og næringsstofferne bevares bedst muligt under disse forhold.
Processen ændrer også den grønne farve på knopperne og bladene til en sart olivengrøn farve, og de små, hvide dun på bladknopperne får næsten den hvide te til at ligne sølvnåle. Derfor kaldes den ofte Silver Needle. Det er i øvrigt kun te fra Kina, der må hedde Sølv Nål, alle andre steder skal den hedde Silver Tips, fx Darjeeling Silver Tips fra Indien.