Dian Hong Jin Kong Que Yunnan Golden Peacock
Eksklusiv Sort te
Dian Hong Jin Kong Que Yunnan Golden Peacock er hos vores kunder bedst kendt som Golden Peacock. Som navnet afslører, stammer denne te fra det subtropiske område af Kina.
Smagsnoter
Dian Hong Jin Kong Que Yunnan Golden Peacock er håndbearbejdet og har en dejlig sødme og fyldig maltet smag uden nogen antydning af bitterhed, hvilket skyldes dens terroir. Det er en suveræn sort te og den er virkelig god at brygge på mange gange. 2. og 3. udtræk anses for at være de bedste.
Terroir
I det sydvestlige Yunnan findes der et område ved navnet Lincang, som er hjemsted for et af de største beplantede områder med flere hundrede år gamle tetræer. Disse tetræer bliver anvendt til nogle af Kinas mest efterspurgte sort og Puerh teer. Området ligger i regnskovsområdet, hvor disse gamle tetræer er omgivet af eksotiske, vilde blomster.
Træerne vokser vildt på bjergsiderne, ca. 2200 meter over havet. Området er befolket af tre minoritetsgrupper: Hani, Bulang og Dai folket. Hver gruppe har deres egen unikke tekultur og traditioner, men fælles for dem er den dybe respekt, de viser for te og den omkringliggende natur.
Tetræer fra dette område har færre topskud, men de er større og mere intense på grund af den gode jord og det naturlige forureningsfrie område, de dyrkes i. Rødderne strækker sig dybere ned i jorden og mineralindholdet i teen kan tydeligt smages.
Befolkningen i Lincang har en meget lang tradition for at dyrke Puerh te. Det er først i de seneste årtier at de er begyndt at producere sort te.
Dian Hong Jin Kong Que Yunnan Golden Peacock bliver først produceret af minoritetsgruppen Dai folket. Navnet “Peacock” betyder påfuglen, og familien som producerer denne te, opdrætter påfugle i deres baghave. Det siges at skulle bringe dem og deres landsby held og lykke.
Temester: Han Fengqin
Sæson: ultimo marts
Kultivar: Yunnan Dayezhong (Yunnan Large Leaf Tea Tree)
Origin: Fengqing, Lincang, Yunnan provinsen, Kina
Pluk: En knop og to blade
Elevation: 2200 meter
Brygningsmetoder
Europæiske metode
Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 98oC
Trækketid: 1-4 minutter
Udtræk: 5 gange
Gong Fu metode
Brygges: i gaiwan, glas, ler eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 98oC
5 gram til 200 ml. Vand
Trækketid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende udtræk.
Udtræk mindst 5 gange
Prisen per kop (200 ml), når bladene genanvendes
3 gange: 1,85 kr.
4 gange; 1,39 kr.
Nigel Tonto Ching (verificeret ejer) –
Med årgang 2018 er Dian Hong Jin Kong Que tilbage til sin storheds smag. 2017 var en udmærket te, men slet ikke op i samme højder som 2015 årgangen. Det er der rodet bod på her. Stadig ikke 2015 niveauet, men det vil også være svært. Dejlig blanding af komplekse smagsnoter, hvor man fornemmer en anelse røget smag med en blid sødme. Teen har både en dybde og men også en dejlig lethed. Jeg går allerede og glæder mig til den næste kop.
Esther Nielsen (verificeret ejer) –
Denne te er blevet min yndlings-morgente efter første møde i SimplyTea. Høsten 2014 var den mest fantastiske, jeg har smagt, men de nyere årgange er også fremragende. Teen er tilpas blød men samtidig smagfuld (umami?) på en gang kompliceret men samtidig – bare lukke øjnene og nyde….
Mette –
Fremragende te med dyb, varm duft og smag af karamel og chokolade. En kraftig te som virker livgivende og opløftende. Kan varmt anbefales.
Nigel Tonto Ching –
God solid Yunnan med en rig chokolade smag. Desværre synes jeg ikke at den er helt så god som 2015 høsten, men det vil være svært, fordi 2015 udgaven var simpelthen en af de bedste Yunnan téer som jeg har smagt. Det sagt vil jeg klart anbefale denne te til alle som sætter pris på god kinesisk sort te.
Vibeke og Sika –
Vi har brugt 4 g af Yunnan Golden Peacock og 150 ml vand (98 grader) ved denne smagning. Brygget i en lille keramik kande. Vi startede med en trække tid på ca. 20 sekunder, og øgede tiden lidt for hver af de følgende infusioner.
Vores anmeldelse af denne te er som følgende:
Duft/Top toner: Fugtig jordbund, malt, rugbrød
Mellem toner: Søde kartofter, abrikos, svagt af rådne blade
Basis toner: Karamelliseret sukker, kaki frugter og ved senere infusioner bliver den mere blomsteragtig
Teksturen er lidt fyldig (flødeagtig), lidt astrigent og mellem sødme.
Vi synes at denne te er meget god.