Tie Luo Han Iron Monk
Eksklusiv lagret Rock Oolong te
Tie Luo Han Iron Monk er en af de fire mest berømte Rock Oolong teer, dyrket i den mineralske jord i Wuyi bjergområdet. Denne te repræsenterer Rock Oolongs unikke karakter. Tie Luo Han også kaldet Iron Monk kommer fra buske, som ligner piletræer. De tykke, skinnende blade med store årer skaber en rig og kompleks te.
Smagsnoter
Denne særlige Rock Oolong har en unik, robust smag med noter af blomster og en aroma af varm chokolade. Teens særlige karakter er dens komplekse og interessante eftersmag, som skyldes mange måneders hvile og ristning over trækul.
Den bryggede te er ravfarvet og giver en fyldig aroma, der trænger igennem og udfolder sig langsomt. Smagen er robust uden at blive bitter. Teen skænker en dvælende og kompleks blanding af sødme og en kraftfuld eftersmag, der er unik for Tie Luo Han – Iron Monk.
Plukkestandarden
Teen kan plukkes allerede i begyndelsen af april. Plukkestandarden er “zhong kai mian”, hvilket betyder, at bladene er klar til at blive plukket, når den nye udfoldede knop måler to tredjedele af størrelsen på de tre andre blade fra den nye vækst. Altså tre åbnede blade og et mindre nyåbnet blad.
Bearbejdning
Denne Tie Luo Han Iron Monk er håndlavet af temester Liu Guo Ying, som er mester i vores vidunderlig Da Hong Pao Rock Oolong og Shui Jin Gui – Golden Water Turtle
Han sætter de friskplukkede blade på bambus-bakker, for at de oxiderer naturligt. Hver halve time skal han håndryste bakkerne, så bladenes celler forsigtigt nedbryder på overfladen og bladenes kanter begynder at krølle. Under denne naturlige oxideringsproces vil teens friske aroma fylde hele fabrikken. Det er det vigtigste skridt i hele processen og skal overvåges nøje, derfor kan Mester Liu ikke sove, før processen er færdig.
Når teen er færdigoxideret sendes bladene gennem en maskine, som valser dem ved 210°C i 7-10 minutter for at stoppe oxideringen. Derefter rulles bladene på en rullemaskine, der komprimerer og danner den lange snoede form. Den tørrede, rå te som kaldes Mao Cha, bliver sorteret for stilke og uåbnede blade, inden den ristes over trækul.
Ristningen tager 8-12 timer afhængigt af vejret, hvorefter bladene hviler i 20-30 dage. Processen gentages op til 4 gange indtil teen har fået sin karakteristiske smag. Denne te kan tage mange måneder at producere. Ofte er teen først færdig i slutningen af oktober, men hvis luftfugtigheden driller, kan det tage endnu længere tid.
Disse teer er fremragende kandidater til lagring og bliver kun bedre med årene.
Temester: Liu Guo Ying
Sæson: april-maj
Kultivar: Tie Luo Han
Origin: Mt. Wuyi, Fujian-provinsen, Kina
Plukkestandard: zhong kai mian – 3 let åbnede blade
Elevation: 800 meter
Brygningsmetoder
Europæiske metode
Mængde: 2 gram til 200 ml vand
Brygges: i latteglas, kop eller 200 ml. tepotte
Vandtemperatur: 98o C
Trækketid: 1-5 minutter
Udtræk: 5-7 gange
Gong Fu metode
Brygges: i gaiwan, glas, ler eller porcelænspotte
Vandtemperatur: 98o C
5 gram til 200 ml. Vand
Trækketid: 30 sekunder til første udtræk, forlæng bryggetiden ved de efterfølgende udtræk.
Udtræk 7 gange
Prisen per 200 ml. kop når bladene genanvendes
3 gange: 3,60 kr.
4 gange: 2,70 kr.
7. gange: 1,54 kr.
Sika –
Jeg har brugt 4 g af Tie Luo Han fra 2013 og 200 ml vand (98 grader) ved denne smagning. Teen er brygget i en lille keramik kande. Jeg startede med en trække tid på ca. 30 sekunder, og øgede tiden lidt for hver af de følgende infusioner.
Min anmeldelse af denne te er som følgende:
Duft/Top toner: Tobak, svagt røget, mineralsk (kul)
Mellem toner: Svagt af blomster, Marie kiks
Basis toner: Brændte mandler
Teksturen er fyldig og cremet, lidt tørhed og har meget sødme.